Fakta

  • Daginstitution
  • Skole
  • Idrætshal
  • Foreningsliv

Indbyggertal: 1030
8 km til Fredericia  |  17 km til Vejle  |  23 km til Kolding

Aktivt lokalsamfund i grønne omgivelser

Landsbyerne Bredstrup og Pjedsted danner tilsammen et hyggeligt lille samfund med en god beliggenhed i hjertet af Trekantområdet. 

Landsbyen byder på et aktivt lokalsamfund med et stærkt foreningsliv og mange lokale ildsjæle. Der er masser af muligheder for fællesskab, når der bliver arrangeret fælles løbe- og gåture, fester, hyggelige timer i tirsdagsklubben og meget mere. 

Familiens mindste kan vælge mellem to forskellige daginstitutioner. Naturbørnehuset Klokkefrøen, som fokuserer på gode naturoplevelser hver dag og Skovlodden, som også har en natur- og bevægelsesprofil. Skolebørn kan gå til og med 6. klasse på Ullerup Bæk Skolens lokale afdeling Skolesvinget. 

Fritidsliv

Du kommer ikke til at kede dig i Bredstrup-Pjedsted – der er et væld af gode fritidstilbud som badminton, fodbold, gymnastik, seniormotion, skydning, tennis og volleyball. 

Midt i det grønne

Bredstrup-Pjedsted ligger naturskønt i grønne omgivelser. Elbodalen, som et er kuperet landskab formet af istiden, ligger tæt på. Her findes flere markerede vandreruter og de naturskønne Kongstedsøerne. 

Spang Å, som løber gennem Elbodalen og munder ud ved Rands Fjord, løber lige igennem byen. Ved Rands Fjord er der også vandrestier og en shelterplads. 

Find bolig i området

Drømmer I om at bygge selv, er der grunde til salg på Sivvænget i Pjedsted. 

Der er også attraktive huse til salg i Bredstrup-Pjedsted.