Fakta
- Daginstitution
- Skole
- Indkøb
- Lystbådehavn
- Foreningsliv
Indbyggertal: 2497
12 km til Fredericia | 13 km til Kolding | 26 km til Vejle
Havneby og fællesskab
Skærbæk ligger skønt placeret lige ud til Lillebælt. Her har I rig mulighed for at blive en del af et aktivt lokalsamfund med masser af aktiviteter, klubber og fællesskaber. Her findes bl.a. fællesspisning, strikkeklub, amatørteater, tennis og vinterbadeklub.
Skærbæks yngste beboere hygger sig hver dag i daginstitutionen Fyrtårnet, som har både vuggestue og børnehave.
På Fjordbakkeskolen kan børnene gå i skole fra 0.- 6. klasse, og i nabobyen Taulov er der overbygning med 7.-9. klasse.
Taulov og Skærbæk er fælles om meget bl.a. også Elbohallen, hvor der findes et stort udvalg af idræts- og kulturaktiviteter.
Du behøver ikke køre langt for at handle ind, da der er indkøbsmuligheder i byen. Skærbæk ligger i hjertet af Trekantområdet, og her er I tæt på infrastruktur og arbejdspladser. Man kan tage bybus til og fra Fredericia.
Aktiviteter og foreninger
Skærbæk er kendetegnet ved stærke lokale fællesskaber og engagement i lokalområdet. Her findes en lang række foreninger, som I kan blive en del af.
Her er bl.a. et bylaug, som mødes og giver en hånd med vedligehold og forskønnelse af byen. Der findes også netværket Grønnere Skærbæk, der arbejder for mere bæredygtighed og biodiversitet i området.
Her er også en række fællesskaber omkring vandet bl.a. kajak, bådeklub og vinterbadning.
Strand og natur
Her bor I lige ved Lillebælt og bliver omgivet af smuk natur som Blå Flag-stranden Skærbæk Strandpark. Strand- og skovområdet ved Skærbæk Strandpark er perfekt både til hverdagens gåture, strandture og picnic. Her er badebro og en kombineret både- og badebro. I skovområdet bag ved stranden findes der flere stier og en shelterplads.
Fra Skærbæk er der heller ikke langt til naturområdet Hagenør, hvor I finder en afmærket vandrerute langs kysten og gennem skoven.
Find bolig i området
I Skærbæk er der lige nu gode byggegrunde til salg, så der er mulighed for at realisere boligdrømmen her.
Kig også på de øvrige huse, som er til salg i området.
Nyttige links
Institutioner
Fritid og fællesskab
- Hjemmeside for Taulov og Skærbæk
- Taulov-Skærbæk Idrætsforening – Gymnastik
- Taulov-Skærbæk Idrætsforening – Fodbold
- Taulov-Skærbæk Idrætsforening – Håndbold
- Skærbæk Beboerforening
- KFUM Spejderne – Skærbæk
- Skærbæk Lystbådehavn
- Elbohallen
- Grønnere Skærbæk
- Natuglerne i Skærbæk
- Elbohallens Badminton
- Elbohallens Tennisklub